
Praktik
Er du skarp på content?
Bliv SoMe- og marketingpraktikant hos Aarhus Festuge 2025 og skab fængende indhold til en af Nordeuropas største kulturbegivenheder!
Ansøg stillingenKreativ SoMe- og markedsføringspraktikant
Er du klar til en praktikplads fyldt med kreativitet, ansvar og muligheden for at sætte dit præg på en af Nordeuropas største kulturbegivenheder?
Vi leder efter en passioneret content creator til Festugens kommunikations- og marketingsafdeling, som sammen med os vil være med til at skabe fængende indhold og markedsføring, der får Festugen ud til folket!
Hvad kommer du til at lave?
Som praktikant i vores kommunikations- og marketingsafdeling bliver din primære opgave at skabe levende indhold op til og under Festugen til vores SoMe-kanaler (FB, IG og TikTok).
Du kommer til at arbejde med:
- At producere videoindhold til SoMe og salgsvideoer
- Redigere og klippe videoer
- Skrive tekster til SoMe og hjemmeside
- Diverse mindre grafiske og praktiske opgaver
Vi leder efter dig, som:
- Er hjemmevant på sociale medier og tænker digitalt
- Har erfaring med – eller mod på – at arbejde med videoproduktion
- Er struktureret, kreativ og kan holde hovedet koldt, når der er travlt
- Trives med at være ude i marken og tale med alt fra gæster til frivillige
- Brænder for at inspirere aarhusianerne til at deltage i Festugen 2025
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Varierede og inspirerende opgaver med hele Aarhus som legeplads
- Ejerskab og ansvar fra idé til eksekvering
- Sparring med dygtige kolleger
- Adgang til et stærkt netværk i kultur- og erhvervslivet
- Et kreativt og hyggeligt arbejdsmiljø
Aarhus Festuge er en levende og dynamisk arbejdsplads, hvor din indsats har stor betydning. Vi stiller høje krav til vores praktikanter, men til gengæld får du en enestående oplevelse, ansvar og følelsen af at være en central del af noget stort.
Det praktiske. Start i marts 2025 (eller så hurtigt som muligt derefter) og frem til medio september. Praktikken er ulønnet. Det er vigtigt for både dig og os, at du kan være med i hele perioden til og med Festugen (vi holder 3 ugers sommerferie i juli). I foråret er der mulighed for at varetage uddannelse eller studiejob ved siden af praktikken.
Spørgsmål?
Kontakt marketingansvarlig Hans Jakob Stephansen på 61 71 89 74 eller hjks@aarhusfestuge.dk.
Motiveret ansøgning og CV sendes til job@aarhusfestuge.dk – skriv ’marketingpraktikant’ i emnefeltet. Der indkaldes løbende til samtaler, og pladsen besættes, når den rette er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!