Rum der Forkynder: Hauschka

Bag kunstnernavnet Hauschka finder man den tyske pianist Volker Bertelmann, som igennem en årrække har flyttet grænserne for, hvordan man kan vride ny musik ud af det traditionelle instrument ved at bruge utraditionelle metoder.

Konceptet kaldes prepared piano og dækker over tilføjelsen af fremmede objekter på og mellem strengene, dæmperne og hammerne for at frembringe et helt nyt sæt toner og lyde. Disse udnyttes til perfektion af Hauschka i værkerne, som er både luftige og utroligt nærværende på samme tid. Til denne koncert akkompagneres han af… sig selv. Med to selvspillende klaverer, såkaldte pianolaer, udvides lydtæppet yderligere og skaber sammen med kirkerummet scenen for en opdagelsesrejse helt ind i det inderste af klaveret og ud igen.

Hauschka startede sin musikalske karriere i den veletablerede del af først hiphop- og derefter drum and bass-miljøet, men har siden dedikeret sig fuldstændigt til at afsøge alle kroge af klaveret og den vej igennem skabe ny musik, så han nu uden tøven kan nævnes i samme sætning som Eric Satié, John Cage og Steve Reich. I år var han desuden nomineret til en Oscar for soundtracket til filmen ’Lion’.

Dørene åbner kl. 20.00
Tak til: Sankt Lukas Kirke

Arrangementet er en del af

Musikalske highlights

Musikalske highlights

Slå ørene ud, og gør dig klar til nogle af Festugens mest ekstraordinære musikal...

Se samling
Musik som du ikke kender den

Musik som du ikke kender den

Musik på forskellig måder og steder

Se samling