160903_ClusterSquare_DK_8490.jpg

Cluster Square vender tilbage under Aarhus Festuge

Den mangfoldige plads på Klostertorv, Cluster Square, vender tilbage til Aarhus Festuge. I år med et endnu skarpere setup af madaktører, mere live musik og flere århusianske ’clusters’ repræsenteret. Målet er at skabe en følelses af fællesskab, som alle borgergrupper har lyst til at tage del i.

I 2016 lancerede Culture Works og Aarhus Festuge projektet Cluster Square på Klostertorv. Idéen bag det umiddelbare og banale navnespil var at lave en festivalsplads, hvor byens kreative og kulturelle forsamlinger – clusters – kunne få en central scene at shine på og et stort publikum at tale til. I 2016-programmet fandt du således alt fra bordtennisturneringer og ginsmagninger til samtalesaloner og poetry slam, naturligvis akkompagneret af et mangfoldigt musik line-up og delikate madretter. 

I 2017 vender Cluster Square så tilbage. Konceptet er det samme, men med seneste års erfaringer og mere forberedelsestid lover Culture Works otte dages endnu skarpere festivitas med et rekordhøjt antal clusters og både mangfoldige og hypede musik acts.

”Det vigtigste ved Cluster Square er, at alle borgergrupper føler sig repræsenteret. Det lykkedes vi med i 2016, hvor vi havde ca. 20.000 mennesker på pladsen i løbet af ugen. Nu har vi så haft næsten et år til at planlægge 2017 udgaven. Vi har virkelig talt med mange mennesker og givet alle, der har et fællesskab omkring noget, chancen for at byde ind. Og vi kommer til at byde på alt fra fashionbrandert med byens største modebrands til BIG CITY dag, hvor vi sætter spotlight på det multikulturelle og de ildsjæle som udvikler og udfordrer vores by,” fortæller Mads Severinsen, Head of Communications i Culture Works.

Foruden programmet kommer der i år et højere fokus på mad setuppet på Cluster Square. Der mangler stadig én eller to spillere på det endelige madhold, men Frederiksgade 42 er atter med som partner hele ugen.

Tilbage