Festugens skraldehelte.JPG

Hver morgen indtager skraldeheltene Festugen

Fulde mennesker er lig med gader fulde af skrald. Alligevel vader vi ikke rundt i ølkrus og madpapir under Festugens arrangementer. Det kan vi takke René Andersen og hans dedikerede kolleger for.

Trusser, strømper, jakker og endda sofaer og borde er nogle af de ting, aarhusianerne efterlader sig i byens gader, når Festugen har været på sit højeste. René Andersen arbejder som oprydder og har hjulpet til med oprydningen af Aarhus Festuge de sidste 18 år. Hans og resten af oprydningsholdets dag starter allerede kl. 5.00.

René Andersens kører fejemaskinen. Hver dag skal han og resten af teamet fjerne alt synligt skrald fra gårsdagens festligheder inden klokken 10.00, så festugegæsterne kan få lov at slå sig løs og svine byen til igen. Især siden rygeloven trådte i kraft, er folk begyndt at opholde sig mere udenfor, og det giver mere skrald, mener han. Det gælder især byens populære torve og gaderne langs åen.

- Det lignede et tæppe af papir og plastikkrus, fortæller René Andersen om nogle af sine oplevelser efter større arrangementer. 

Gennem sine mange års erfaring har René Andersen lært at håndtere de fleste situationer, hvor der ellers kunne opstå problemer. På Klostertorv og Pustervig holder de hjemløse ofte til, og hvis man blot taler venligt med dem, laver de ingen ballade, forklarer René Andersen. Nogle gange hjælper de endda lidt til med oprydningen. Andre gange er der personer, der synes, det er sjovt, at hoppe bag på fejemaskinen, men det tager René Andersen med et smil-

I dag, torsdag, er det lønningsdag.
- Så vælter byen, erklærer René Andersen.

Oprydderne forventer et ekstra stort fremmøde af mennesker, og det er ensbetydende med mere skrald. Efter sådan en omgang tager det flere dage, før René Andersen og hans kolleger har indfanget de sidste glasskår imellem gadernes brosten. Hvis René Andersen skal give et godt råd, så bliver det rettet mod Festugens forretningsdrivende:

- Hvorfor udlevere 25 servietter, når folk kun bruger to?

Af Lise Malle Mølgaard og Kasper Lars Christiansen

Tilbage