skærmbillede20180823kl121810.jpeg

Fokus på 'det smukke spil' til Fodboldens Folkemøde

Aarhus Festuge giver bolden op og sætter fokus på fodboldens mange facetter med en række debatter og interviewseancer samt filmvisning. 

Til Fodboldens Folkemøde zoomer vi ind på fodboldens evne til at være mere end blot 90 minutter på grønsværen. Det er nemlig umuligt at drible udenom sportens forhold til de helt store emner som politik, kunst, filosofi og religion. Vi kigger også nærmere på, hvordan fodbolden er en samlende sport, der skaber fællesskaber på tværs af køn, alder og etniciteter. Uanset om man kan off side-reglerne eller ej. 

Du kan blandt andet opleve Anders Fogh Jensen, Frederik Stjernfelt og Mads Mygind til en talk om, hvordan fodbolden i bestemte perioder i livet har banket på døren. Hvordan kan det være, at fodbolden i perioder synes som det mest meningsfyldte, der findes her i livet?

Du kan også se filmen 'Das Wunder Von Bern' i Øst for Paradis. Filmen handler om om Tysklands mirakuløse fodboldsejr over Ungarn ved VM-finalen i Bern den 4. juli 1954. Den tyske sejr kom på et tidspunkt, hvor den tyske nation efter 1945 stadig befandt sig i en slags trance efter 2. Verdenskrig.

Så om du er roligan med klaphat eller normalt sidder på bænken, når snakken falder på fodbold, inviteres du til at grave lidt dybere i verdens mest populære sportsgren. 

Se en oversigt over alle arrangementerne her.

Tilbage