FoodFestival_RAISFOTO_5145.jpg

Food Festival i Festugen

I morgen starter Food Festival – en hel weekend kun med fokus på mad, drikke, og alt hvad det indebærer. Men hvad skal du opleve? Her er fire gode bud på den perfekte weekend på Tangkroen. 

Danmarks gastro-udvikling med Ole Troelsø:
Gastronomidirektør på Børsen Ole Troelsø giver foredrag om Danmark vej fra et lille anonymt bondeland til et gastronomisk kraftcenter, som inspirerer kokke over hele verden – for hvordan gik det egentlig til? Få svaret i morgen fra 15:15-16. 

LIGA lab – ginsmagning:
Liquid Gastronomy Laboratory også kaldet LIGALAB, er et fælles udviklingslaboratorium mellem Njord Gin, Restaurant Domestic, Aarhus Universitet og Cocktailkonsortiet. Dette arrangement vil være en blanding mellem ginsmagning og præsentation af deres ginproduktion. Det hele sker i morgen 17:15-18.

De fem gårde, kylling og gin:
Her skal du ikke vælge mellem mad eller drikke, for her lærer du nemlig BÅDE at lave lækre snacks og skønne drinks. Det sker lørdag kl. 13:45-16:30.

Workshop: lær’ at lave Danmarks måske bedste flødeboller:
Social Foodies lærer dig, hvordan du laver 9 lækre økologiske flødeboller. Er du til hindbær, lakrids eller helt almindelige – du vælger helt selv hvordan de skal smage. Det sker på søndag kl. 10:45-11:15 og igen 11:45-12:15.

Du kan finde mere om Food Festivalen her:
https://www.foodfestival.dk

 

Tilbage