P1010583.jpg

Hemmelighedsfuld telefonboks rejser rundt i regionen

En telefonboks er netop nu på rundtur i regionen for at indsamle hemmeligheder. Hemmeligheder, der efterfølgende omdannes til klokkemusik i først de tre udvalgte byer, inden det hele samles i Aarhus Festuge.

Projektet hedder Hemmeligheder Bygger Bro og var en del af Festugen i 2018. Dengang kunne aarhusianerne ringe ind til en telefonsvarer og indtale deres hemmelighed og på den måde bidrage til værket. I år udbredes projektet til hele regionen, og telefonsvareren er blevet opgraderet til en fysisk telefonboks, der besøger Herning (april), Silkeborg (maj) og Randers (juni).

Her kan nysgerrige borgere indtale en hemmelighed, som lydkunstnerne Marie Højlund og Morten Riis under navnet The Overheard omdanner til musik for klokker. Hver af de tre byer får et unikt værk, som i sidste ende samles og spilles på klokkerne på Aarhus Rådhus i Festugen. 

The Overheard undersøger med Hemmeligheder Bygger Bro alt det, der ikke er ord i en hemmelighed. Rytmen, tonalitet, pauser, vejrtrækning m.m. danner grundlag for de værker, der komponeres, og som altså kan høres i de tre byer og efterfølgende i Festugen. 

I Herning står telefonboksen i april på Tinghuspladsen (Østergade 13), og herningensernes hemmelighedsværk kan høres fra klokkerne i Herning Kirke i uge 24 som en del af Kulturfest Herning. 

Telefonboksen er venligst udlånt af Digital Bydel.

Tilbage