Jochen-Schell_10_Photo--Reinhardt_red.jpg

den Internationale Natcabaret inviterer til et spektakulært show med dansere, komikere og verdensartister på topplan

Festugens Internationale Natcabaret 'Magic Moments' er produceret af Aarhus Festuge, et fantastisk show, der byder på det ene magiske øjeblik efter det andet

Allerede ved ankomsten til Hermans foyer bliver publikum mødt af levende musik, underholdende optrin og skønne værter, som serverer velkomstdrink til alle.  

Festugen Internationale Natcabaret er et show med skønne dansere, forførende erotisk akrobatik, komikere på højeste niveau samt verdensartister bl.a. inden for nycirkus-genren. Der er er garanti for en forrygende, underholdende og sjov aften, hvor der er mulighed for at nyde en dejlig treretters menu i selve teatret inden forestillingen. Hvis man kun ønsker at se Natcabareten, er dette også muligt. 

Køb billet her

I år kan publikum som en del af showet bl.a. glæde sig til at opleve den svenske magiker og komiker Michael Halvarson, som er et sandt scoop for årets Natcabaret. Verdensartisten har blandt andet medvirket i det ultra populære Cirque Du Soleil og Broadway-showet The Illusionist, hvor han løfter lommetyveri til nye kunstneriske højder, når han med blændende fingerfærdighed ”stjæler” ure, tegnebøger, slips og andet fra publikum. 

Den Internationale Natcabaret får desuden besøg af snurretoppens mester, den tyske kunstner Jochen Schell. Med forbløffende balanceevne får han snurretoppe i alle størrelser til at spinne på både hænder, fødder, hoved og sågar op ad knivsæggen til spidsen af et samuraisværd. 

Også Rusland er repræsenteret i dette års Natcabaret. Lina Lii er i bogstavelig forstand en sand kunstner, som ved at tegne i sand skaber fantastiske fortællinger. Publikum kan streg for streg følge med i Lina Liis fortryllende kreative evner. 

Herudover medvirker mange andre internationale topartister samt forrygende danske Foxy Ladies, som danser alt lige fra charleston til can can og Marc Thierrys fabelagtige trio, som spiller under Natcabareten, og når publikum ankommer. 

Hermans, Tivoli Friheden, Skovbrynet 5 
31. aug.-07. sept. (begge dage inklusive) 
Spisning fra kl. 18.30 (dørene åbnes kl. 18.00) 
Natcabaret kl. 21.00 – ca. 23.00.  
NB. Hvis man kun skal se Natcabareten, så er der adgang til salen kl. 20.45. 
Billetpriserne er 305 – 760 kr. via aaf.billetten.dk 
Arrangeret af Aarhus Festuge 
Tak til Tivoli Friheden og Montra Hotel Sabro Kro 

Foruden den Internationale Natcabaret optræder også de fantastiske Syngepiger fra Bakkens Hvile i Festugen d. 6. sept. kl. 14.00 i Hermans i Tivoli Friheden, hvor de skaber den helt særlige syngepigestemning, der ellers kun kan opleves på Dyrehavsbakken i København. Billetterne er ligeledes blevet sat til salg i dag på aaf.billetten.dk

Tilbage