FAKTA OM FESTUGEN

Aarhus Festuge er en festival, en stemning og en tilstand, som forvandler, sætter spot på og udfordrer Aarhus for en stund, og får byen til at summe af liv i ti dage.

Historie

Aarhus Festuge blev etableret i 1964 og afholdt første gang i 1965. I 1964 blev Festugen tænkt som et eksperiment, der skulle aktivere byens institutioner og foreninger for at præsentere byens kulturelle profil og Aarhus’ store potentiale for omverdenen. Den store succes har betydet, at Aarhus Festuge siden da er blevet en årligt tilbagevendende tradition.

I år finder Festugen sted fra 31. august - 9. september.

Arrangementer og tema

Aarhus Festuge er en af Nordeuropas største kulturfestivaler. Den tæller flere end 1.000 arrangementer fordelt på over 100 forskellige scener og steder. 200-300 af arrangementerne planlægges af Festugesekretariatet, mens de øvrige skabes af andre aktører i byen. Festugen har hvert år et tema, der fungerer som inspirationskilde for årets arrangementer. Som noget unikt er temaet 'Bridging' valgt for en treårig periode, så festivalerne fra 2017-2019 alle bærer det tema. I 2016 var temaet for Festugen 'Upside Down' og i 2015 var det ’Lys - mere lys'.

Fakta

  • Rikke Øxner har siden 1. oktober 2015 været direktør for Aarhus Festuge.
  • H. M. Dronning Magrethe 2. er protektor for Festugen og åbner hvert år festen ved en galla den første fredag i Festugen.
  • Den til enhver tid siddende borgmester i Aarhus er formand for Festugens bestyrelse.
  • Aarhus Festuge har hvert år ca. 1/2 million gæster.
  • Under Festugen kan der opleves flere end 1.000 arrangementer fordelt på mere end 100 scener og steder.
  • 200-300 af arrangementerne planlægges af Festugesekretariatet, mens de øvrige skabes af andre aktører i byen.
  • Tidligere temaer har bl.a. været ’Upside Down’ (2016) og ’Lys – mere lys’ (2015)

 

Man kan læse flere tal og fakta om Aarhus Festuge i et uddrag af Epinions Image- og Kendskabsanalyse 

Take A Stand

Aarhus Festuge er stolt af at være en del af Take A Stand-bevægelsen, der fremmer tolerance ved at give plads og taletid til alle uanset kultur, køn, race, religion, seksualitet og baggrund.