Festival Manager

Kom med i programmet

Arrangørtilmeldingen for 2025 er åben! Hvis du gerne vil have dit arrangement med i programmet 2025, kan du nu tilmelde det nu.

Tilmeld dit arrangement

Velkommen til Festugens nye arrangørtilmelding

Har du et arrangement, du gerne vil have med i programmet for Aarhus Festuge 2025? Så er du kommet til det rette sted! 

Du vil blive guidet gennem formularen, så du er sikker på at få det hele med. Når du har registreret dit arrangement, læser vi det igennem og sørger for, at det sidder lige i skabet. Jo hurtigere du registrerer dit arrangement, jo længere tid er det synligt for gæster på aarhusfestuge.dk.

Aarhus Festuge 2025 finder sted i dagene 29. august til 7. september.

Hvad er nyt i arrangørformularen?

Vi har lavet en lang række forbedringer, som gør det nemmere og hurtigere at oprette arrangementer:

  1. Ny arrangørkonto: Du opretter nu én arrangørkonto med grundlæggende info om organisationen – inkl. kontakt vedr. billetkøb og praktiske oplysninger.

  2. Flere brugere: Du kan nemt tilføje flere brugere til samme arrangørkonto, så I kan arbejde sammen om arrangementerne.

  3. Samlet overblik: Se alle dine oprettede arrangementer ét sted – hurtigt og overskueligt.

  4. Automatisk udfyldning: Tidligere angivne oplysninger som kontaktperson og lokation overføres automatisk til nye arrangementer (kan ændres efter behov).

  5. AI-oversættelse: Med ét klik kan du oversætte titel og beskrivelse til engelsk – direkte i formularen.

  6. Preview-funktion: Se, hvordan billeder og videoer præsenteres i programmet, inden du publicerer.

…og meget mere! Vi har forbedret både design og brugervenlighed hele vejen igennem.

Tilmeld dit arrangement

Fakta om tilmelding af arrangementer

Som udgangspunkt ja, alle kan tilføje deres eget arrangement til Aarhus Festuge.
Det kræver blot, at du overholder vores regel- og ordenspolitik for arrangementer, som du kan læse her:
Regel- og ordenspolitik for arrangementer

Deadline for både oprettelse og rettelser i allerede oprettede arrangementer er 31. juli kl. 23.59.

Vi anbefaler, at du opretter dit arrangement så tidligt som muligt. Arrangementer oprettet i fx april og maj har større sandsynlighed for at blive udvalgt som highlight på aarhusfestuge.dk og dermed få ekstra synlighed.

Du kan godt redigerer et publiceret arrangement, men ændringerne bliver først publiceret, efter vi har gennemgået og godkendt ændringerne. Der kan derfor være lidt sagsbehandlingstid, før opdateringen slår igennem. 

Hvis du opretter eller redigerer et arrangement i uge 28, 29 eller 30, vil det ikke blive offentliggjort før uge 31 på grund af sommerferieafvikling på sekretariatet.

Ingen stress – vi skal nok nå det!

I anledning af Festugens 60-års jubilæum i 2025 siger vi: Aarhus Festuge – ingen alder.

“Ingen alder” som i, at 60 år er ingen alder (for 60 er jo det nye 30!).
Men også som et ønske om at udforske tid – tid som historie, tid som udvikling, tid som generationer.

Med hovedtemaet 'Mind the Gap' in mente handler ‘Aarhus Festuge – ingen alder’ om tiden mellem os. Om den tid, vi gerne skulle dele, snarere end at lade os skille.

Vi glæder os til at skabe Festugen med jer for 60. gang i dagene 29. august til 7. september 2025 – uanset alder.

Læs mere om Festugetemaet