27.02.2025
Velkommen til vores nye hjemmeside
Nu er du kun få klik fra en skræddersyet Festugeoplevelse!
Vi har i lang tid arbejdet på en ny hjemmeside sammen med de dygtige hjemmesideudviklere og vores mangeårige samarbejdspartnere fra Illumi. Vi er stolte over endelig at kunne præsentere den for dig.
Er det ikke bare forfængelig luksus, som når nogen udskifter bilen efter den mindste ridse. “Why fix it if it ain’t broke”, tænker du måske.
Jo, det er en luksus. En luksus at kunne tilbyde jer et produkt, som ikke bare ”fikser” fejl og begrænsninger ved den gamle hjemmeside – men tilbyder dig en ny og mere brugervenlig vej rundt i det farverige univers, vi kender som Aarhus Festuge.
Her er fem gode grunde til, at den nye hjemmeside forbedrer din Festugeoplevelse
- Ny filterfunktion: Sortér de mere end 1000 unikke arrangementer efter genre og dato, om det skal være gratis, handicapvenligt eller foregå indendørs.
- Alle dine favoritter på farten: Udvælg dine favoritarrangementer på én liste, som du kan tilgå hvor som helst og når som helst – uanset om det er på din computer, tablet eller mobil.
- ”Kulturens rejseplan”: Få et personligt tilpasset overblik over, hvad der sker i lige netop dit område under Festugen med vores opdaterede ”Nær dig”-funktion.
- Slut med endeløs scrolling: Gå på opdagelse i dagsprogrammet og mærk overskueligheden, nu hvor vi har samlet de forskellige festivaler i Festugen i klikbare undersider, som vi for enkelthedens skyld kalder "samlinger".
- Lækkert og brugervenligt design: Oplev en levende hjemmeside, hvor du bevæger dig let rundt og læsbarheden er i top.
Udover Illumis store arbejde er den nye hjemmeside blevet skabt på baggrund af diverse brugerundersøgelser i forsøget på at skabe en brugervenlig platform med høj funktionalitet.
Vi håber, du vil tage godt imod hjemmesiden og giv os endelig feedback, så vi kan sikre den bedste og mest skræddersyede Festuge for dig!