Værket Batiment under Aarhus Festuge 2016

Fællesskab som fundament

Fællesskab og kreativitet forenes i et levende og mangfoldigt udtryk under Festugen

Læs også vores missionLæs også vores værdier

Bygget på fællesskab, skabt af mange 

Aarhus Festuge er mere end bare en Festuge; det er en fejring af fællesskaber. Vi tror på, at succes skabes i fællesskab, og derfor bygger vores festuge på inddragelse af flere af byens aktører. 

Borgere, erhvervsliv, kulturinstitutioner samt vores samarbejdspartnere og sponsorer arbejder sammen med os for at skabe en oplevelse, der føles inkluderende og meningsfuld for alle.

Gennem samarbejde og engagement skaber vi et rum, hvor kulturen blomstrer, og hvor forandrings- og sammenhængskraften styrkes.

Vores intention er klar: at bidrage til "Det gode liv i den gode by" ved at fremme en kultur, der binder os sammen og inspirerer til fælles glæde og refleksion.

Vores samskabere

Festugen er din. Borgernes passion, stolthed og engagement gør Festugen til en livlig fejring af Aarhus. Gennem deres deltagelse viser de, at Aarhus er et fantastisk sted at bo. Deres tilstedeværelse skaber fællesskab, dybde og magi, som gør festugen mindeværdig for alle. Sammen skaber vi unikke oplevelser, der binder byen og dens mennesker sammen.

Vores samarbejdspartnere og sponsorer er afgørende for Aarhus Festuge. Deres støtte sikrer høj kvalitet og variation i Festugen. Uden dem kunne vi ikke realisere de mange arrangementer, der samler samfundet. Vi værdsætter deres engagement i vores vision og deres bidrag til at skabe uforglemmelige oplevelser for alle. 

Læs mere om at blive sponsor i Festugen

Festugen er summen af mange bidragsydere, herunder aarhusianske kulturinstitutioner, koncertvenues, teaterscener, foreningslivet m.fl.. Sammen sikrer de kvalitet, alsidighed og mangfoldighed i Festugens program. Aarhus Festuge er dybt forankret i byens kultur og afspejler Aarhus’ dynamiske kunst- og kulturliv, hvilket gør den til en inspirerende fejring af fællesskab og kreativitet. 

Erhvervslivet er også en vigtig del af Aarhus Festuge. Gennem udskænkning, bespisning og skabelsen af en indbydende atmosfære bidrager lokale virksomheder – fra tøjbutikker til shoppingcentre – til den helt særlige Aarhus-stemning, der præger Festugen. Deres tilstedeværelse og engagement sikrer, at festugen bliver en fest for alle sanser og giver besøgende en unik oplevelse, der kun kan finde sted i Aarhus.